Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sbamarketing.dk/synrgi.dk/wp-content/themes/voice/include/options/ReduxCore/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 358
Hvad er hulmursisolering? - Læs mere
Tips & Råd

Hvad er hulmursisolering?

isolering af hulmur

Du spørger måske; hvorfor skal man hulmursisolere? Og er der fordele ved hulmursisolering? En af de væsentlige fordele er, at du kan se effekten på din varmeregning med det samme. En anden fordel er, at hvis dit varmeforbrug falder, så gavner det også miljøet.

I de fleste tilfælde er det en ret simpel operation at få hulmursisoleret. Endvidere kan en hulmursisolering ikke ses hverken indvendigt eller udvendigt. Hvis du synes, at din varmeregning er meget høj, eller hvis du oplever, at der er steder i huset, hvor det trækker. Så er det en god idé at få undersøgt, om dit hus kan hulmursisoleres.

Mange huse i Danmark er bygget med en indvendig mur og en udvendig mur, hvor der er et hulrum imellem. Dette hulrum kan man fylde med isolering. Huse bygget efter 1960´erne kan være blevet hulmursisoleret, da de blev bygget. Men er dit hus fra før 1960, er det ikke sikkert, at der er en hulmursisolering. Med mindre at det er blevet gjort efterfølgende. Derudover skal man være opmærksom på, at en hulmursisolering med tiden kan synke sammen, og at den øverste del af muren derfor kan mangle isolering.

Derfor er det en god idé at finde ud af, om dit hus er hulmursisoleret. Har du tegninger af dit hus, vil du kunne se, om der er en hulmur. Har du ikke tegningerne, kan du eventuelt mærke på væggene, om de er kolde, og om det trækker. Hvis du har problemer med, at der bliver dannet skimmelsvamp på dine vægge, kan det være fordi, der mangler isolering. En anden mulighed er at få fortaget en måling af huset. Du kan få lavet en termografisk måling af huset, hvor man ved hjælp at et specielt kamera tager et foto af huset. Fotoet vil med forskellige farver vise, hvor varmen slipper ud af huset. En anden metode er at få boret et lille hul i muren, hvorigennem man fører et kamera, der kan filme hulmuren. Denne metode er bedst, hvis det drejer sig om et lille område. Den termografiske måling giver dig et overblik over hele dit hus.

Hvordan foregår en hulmursisolering så? Isoleringsfirmaet vil enten fjerne et par mursten eller bore et lille hul i muren. Herigennem blæser de isoleringen ind. Det er en ret simpel operation. Prisen afhænger af, hvor stort et område det er. Det afhænger også af, om der er isolering i forvejen. Men da du vil kunne se effekten på din varmeregning med det samme, vil udgiften til at få isoleret hurtigt være tjent ind igen. Hvor meget du kan spare afhænger af nogle forskellige faktorer. Det afhænger blandt andet af, hvordan huset opvarmes, og hvor dårlig den eksisterende isolering er. Det afhænger også af, hvor gennemgribende en isolering, du får foretaget på dit hus.

Hvis hulmursisoleringen er et led i en større energirenovering af dit hus, så skal du undersøge, som du kan få tilskud til at energirenovere. Dog kan du ikke opnå støtte til at få hulmursisoleret. Men undersøg alligevel mulighederne ved at læse mere på Sparenergi.dk eller hos Energistyrelsen. Du kan også kontakte dit energiselskab eller tale med din håndværker om det.

Læs mere om hulmursisolering:

Med hulmursisolering sparer du mange penge

Skriv en kommentar