En elinstallationsrapport er et krav fra forsikringsselskabet, hvis du skal have tegnet en ejerskifteforsikring i forbindelse med dit hussalg. Den tilhørende undersøgelse og udfærdigelsen af rapporten foretages af en elinstallatør. Så skal du have den billigste elinstallationsrapport, kan det godt betale sig at spørge flere elinstallatører om et tilbud.
En elinstallationsrapport skal udarbejdes af en autoriseret elinstallatør. Den bygger på en uvildig undersøgelse af alle boligens elinstallationer og dokumenterer, at disse er lovlige og virker efter hensigten. Lovligheden vurderes efter det el-reglement, der var gældende, dengang husets elinstallationer blev opsat eller senest blev opdateret.
Skal du sælge huset og ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, vil forsikringsselskabet kræve både en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, før du kan få tegnet forsikringen hos dem.
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på en elinstallationsrapport
En elinstallationsrapport kræver et el-eftersyn
Forud for rapporten tager el-installatøren ud og gennemgår de af boligens installationer, der kan tilgås direkte eller ved at fjerne i forvejen aftagelige eller løftbare dele, som f.eks. stikkontakter, lampeudtag og lignende. Typiske gennemgås:
- Synlige elinstallationer
- Ledningsføring og kvaliteten af ledningerne
- Lavvoltinstallationer, som f.eks. halogenanlæg
- Måler- og andre eltavler
- HFI- og andre former for fejlstrømsafbrydere
- Risikoen for elektriske stød ved direkte eller indirekte berøring af ledninger.
Der er dog en række områder, som el-eftersynet og derfor elinstallationsrapporten ikke omhandler. Det gælder f.eks.:
- Forhold, der ikke påvirker elinstallationernes anvendelsesmuligheder i nævneværdig grad
- Forhold, der skyldes naturlig nedslidning på elinstallationerne
- Ikke direkte tilgængelige installationer
- Udendørs elinstallationer og belysning
- Vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer
- Nagelfaste elektriske apparater
Sådan får du den billigste elrapport
Som med alle andre håndværkeropgaver, kan den enkelte elinstallatør selv bestemme sin pris. Prisen afhænger af boligens størrelse og alder. Rent lovgivningsmæssigt er der lagt et loft over prisen, men mange elinstallatører går oftest under denne pris.
De håber nemlig på, at kunne få opgaven med at lovliggøre eventuelle ulovlige elinstallationer i forbindelse med hussalget. Derfor kan det betale sig at bede om et tilbud på en elinstallationrapport fra flere forskellige installatører.
Skal du være sikker på at få et retvisende billede af prisniveauet, skal du som minimum have fat i tre forskellige installatører. Så er du nemlig sikker på, at du ikke kun har ringet til de to dyreste.
Det kan dog hurtigt kræve en del ringen rundt, og oftest vil du kun lige tage de elinstallatører, der findes i nærområdet og misser måske den billigere installatør i nabobyen.
Få 3 gratis tilbud på elinstallationsrapporter
Vil du spare en masse tid på at ringe rundt og være sikker på, at få de bedste tilbud? Så er det meget smartere at indhente 3 gratis tilbud på en elinstallationsrapport på et tilbudssite på nettet som f.eks. 3byggetilbud.dk.
Her indtaster du en kort beskrivelse af opgaven med oplysninger om boligens størrelse og alder og angiver dine kontaktoplysninger. Så finder 3byggetilbud.dk tre elinstallatører, der vil give tilbud på at skrive din elinstallationsrapport.
De tilsluttede elinstallatører har forpligtet sig til at svare hurtigt, så oftest har du tilbuddene inden for et døgn efter du indsendte opgaven. Så er det eneste, du skal gøre, at vælge den elinstallatør, der har givet bedste og billigste tilbud på en elinstallationsrapport.
Skriv en kommentar