Loft til kip kan være en glimrende investering i din bolig, som giver mere rum, mere lys og følelsen af mere plads i rummet. Loft til kip betyder, at man løfter loftet op “til kip”. Ofte fungerer det ved at fjerne det uudnyttede loftrum, så loftet kan hæves. Det giver en flot og autentisk udtryk i rummet, som man løfter til kip.
Læs nedenfor om priser, råd og gældende regler for loft til kip.
Hvad koster loft til kip?
Kompleksiteten af ombygningen af loft til kip – og dermed også den samlede pris – vil afhænge af, om spærkonstruktionen hvor loft til kip ønskes udført er udformet i hanebåndsspær eller gitterspær. Gitterspær er nemlig langt mere komplekst at få ført til kip, fordi en sådan ombygning ofte vil kræve forstærkninger af spærkonstruktionen. Det vil også omfatte, at en ingeniør skal udføre statiske beregninger. Du kan læse mere om priser på loft til kip her.
Således vil prisen på loft til kip ofte fordele sig som følger:
- Loft til kip med hanebåndsspær: ca. 1.000-1.500 kr per m2
- Loft til kip med gitterspær: ca. 2.500-3.500 kr per m2
Har du gitterspær, kan det således være værd at genoverveje, hvornår loft til kip giver mening. Det kan f.eks. være i forbindelse med en større udskiftning af resten af taget. Ellers bliver det en dyr forskønnelse af rummet.
Vær opmærksom på servitutter og byggetilladelse
Du skal være opmærksom på servitutter tilknyttet ejendommen og at ombygningen kan kræve byggetilladelse. En servitut er særlige regler tilknyttet netop din ejendom. Hvis ejendommen f.eks. er fredet, skal du være opmærksom på, at der kan være særlige servitutter, som gør en ombygning som loft til kip umulig.
Du skal også være opmærksom på reglerne om byggetilladelse. Reglerne for byggetilladelse er, at der skal indhentes byggetilladelse inden byggeriet går i gang, hvis ombygningen udvider beboelsesarealet. Hvad er beboelsesarealet? Beboelsesarealet er det areal, som kan benyttes til beboelse. Hvis du f.eks. ombygger et loftrum således at det får loft til kip og således udvider beboelsesarealet, kræver det byggetilladelse.
Hvis loft til kip udelukkende foregår i stuen, udvider det ikke beboelsesarealet, og derfor skal der ikke søges om byggetilladelse, inden byggeriet går i gang.
Generelt kan det dog anbefales, at man tager kontakt til sin kommunes teknik- og miljøforvaltning, inden byggeriet går i gang. De kan hjælpe med kravene til byggetilladelse samt vejlede om relevante servitutter og lokalplaner, som er relevante for dit ombyggeri til loft til kip.
Skriv en kommentar