Du kender det sikkert. Vandhanen begynder at dryppe, toilettet løber, elkogeren og gryderne er fulde af hvide belægninger, fliserne i badeværelset er grimme, og brusehovedet giver næsten ingen vand. Det hårde vand i de danske haner er rigt på mineralet kalk, og det er årsagen til de mange udfordringer, som det af fjerne kalk kan være.
Det allerbedste råd er dog, at du forebygger. Det kan du f.eks. gøre, hvis du altid tørrer op, når du er færdig med at bade, og det samme gælder, hvis du tørrer håndvask og armatur af for vand, når du har vasket hænderne. Du bør også tømme elkogeren helt, hver gang du har kogt vand. Hvis din travle hverdag ikke rækker til forebyggelse, så er der heldigvis også gode råd til, hvordan du kan fjerne pletter fra kalk, når de er opstået.
Badeværelset:
I badeværelset fjerner du kalk på fliserne med et universalt rengøringsmiddel uden parfume og farve, men du kan også bruge ganske almindelig husholdningseddike, eller fortyndet eddike- eller citronsyre. Brug altid handsker og en blød børste, så du kan skrubbe, uden at du ridser eller ødelægger fliserne. Det er en god ide, at lade midlet virke lidt tid, inden du begynder at skrubbe med børsten. Hvis kalklaget er ekstra genstridigt, kan du blive nødt til at tage skrappere rengøringsmidler eller kemikalier i brug.
Bruseniche og -kabine er som regel mere sarte, så her bør du bruge en almindelig klud eller en mikrofiberklud, som du dypper i varmt vand med opvaskesæbe i. Hvis det ikke er nok, kan du bruge fortyndet eddikesyre, men sørg for, at det er en meget tynd opløsning, så du ikke ødelægger overfladen. Vask dit bruseforhæng almindeligt i vaskemaskinen.
Når du vil fjerne kalk fra håndvasken, er vaskepulver godt, da det indeholder kalkbinder. Undgå at bruge skurepulver, da det ridser, og dermed giver en mere sart og ru overflade. Skulle vaskepulver ikke være nok, kan du prøve med fortyndet eddikesyre. Husk at skylle vasken godt bagefter.
Toilettet holdes bedst ved jævnlig brug af toiletbørsten, men et universalt rengøringsmiddel bør også bruges med jævne mellemrum.
Spejlet holder du nemmest og billigst fri for kalk ved at bruge en blanding af vand og opvaskemiddel, som du vasker med, og derefter tørre spejlet med en tør klud.
Du kan også investerer i færdig kalkfjerner, som nemt og effektivt kan hjælpe dig med den genstridige kalk.
Køkkenet
Hold elkogeren fri for kalk ved at tømme kogeren, hver gang du har brugt den. Skulle der alligevel sætte sig kalk, kan du afkalke den med fortyndet husholdningseddike eller citronsyre. Gryder, som bruges til at koge æg, pasta og vand i, har ofte et lag af kalk. Dette fjernes med ganske almindelig husholdningseddike eller ved at gnide med en almindelig citron indvendig i gryderne. Kaffemaskinen, opvaskemaskinen og køkkenvasken holdes også nemt fri for kalk med ganske almindelig husholdningseddike eller en blanding af vand og citronsyre. Tænk har udarbejdet gode råd om at fjerne kalk i husholdningsmaskiner: https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/koekkenudstyr/afkalkning-af-koekkenmaskiner-saadan-goer-du
Skriv en kommentar