Når du først har besluttet dig for at sælge din bolig, vil du typisk også gerne hurtigt af med den. Hvem vil ikke det? Det kan dog godt være lidt svært at få afsat noget så pristungt hurtigt – eller hvad?
Der findes en række tiltag du selv kan foretage for at øge dine muligheder for at sælge boligen i en fart. I denne artikel kigger vi nærmere på tre overordnede råd/tilag, som du med fordel kan benytte dig af.
Råd nr. 1 – Giv et godt førstehåndsindtryk
Alle potentielle købere lægger mærke til én enkel ting som det absolut første, når de kommer ind i boligen: Nemlig alting. Ja, det lyder måske lidt overvældende, men det er ikke desto mindre faktum, at vi mennesker bliver meget let påvirket af førstehåndsindtryk.
Derfor er det yderst vigtigt, at du gør alt, hvad du kan for at få din bolig til at fremstå så tiltalende som muligt. Men hvad kan du så helt konkret gøre? Du finder inspiration til effektive tiltag lige her:
- Overvej om boligen skal renoveres inden fremvisning – er der revner og sprækker i vægge og loft eller lignende? Mal i øvrigt gerne alle rummene i pæne lyse farver.
- Kig kritisk på din bolig. Forestil dig, at du selv er på jagt efter et nyt hjem, og du kommer ind i din egen bolig. Ser den tiltalende ud? Ligner det et hjem, du kunne bo i?
- Ryd ud i møblerne og ryd op, hvis der roder meget. Skab hyggelige rammer, men sørg samtidig for at skabe luft i rummene, så det ikke virker for sammenpresset og indelukket.
- Foretag dig en gennemførlig og meget grundig rengøring af hele boligen. Det kan godt være, det tager en dag eller to, men det hjælper utroligt meget på førstehåndsindtrykket, hvis der ikke ligger støv og nullermænd overalt.
Råd nr. 2 – Få udarbejdet en tilstandsrapport
En tilstandsrapport tjener to vigtige formål, når du vil sælge din bolig hurtigt og effektivt:
- Skaber inspiration til forbedringer – En tilstandsrapport kan være med til at give dig et klart overblik over, hvilke konkrete forbedringer og renoveringer, du kan foretage dig på huset for at øge dets værdi og fremtræden.
- Øger troværdighed og værdi – Endvidere kan en tilstandsrapport være med til at skabe tryghed hos køber, da vedkommende roligt kan se, hvordan boligens egentlige tilstand ser ud. Derudover kan du bruge en god tilstandsrapport til at skrue lidt op for prisen.
Du kan kontakte en byggesagkyndig, som foretager en professionel og grundig gennemgang af boligen. Han eller hun undersøger huset for eventuelle fejl og mangler, hvorefter han udfærdiger en komplet rapport til dig.
OBS: Det er desuden obligatorisk med en tilstandsrapport, hvis du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, når du køber eller sælger din bolig.
Råd nr. 3 – Overvej selvsalg og spar salæret til ejendomsmægleren
Dette tredje punkt er ikke nødvendigvis direkte med til at skabe et hurtigere salg af din bolig. Ikke desto mindre kan det spille en hamrende vigtig rolle i forhold til indirekte at speede dit boligsalg op.
Forvirret? Bare rolig – forklaring følger:
Det er efterhånden blevet mere og mere udbredt og normalt at sælge boliger uden om ejendomsmæglerne. Dette er der en helt fundamental grund til: Du sparer nemlig et relativt højt salær på op til 40-50.000 kroner (afhængig af boligens størrelse), når du sælger selv frem for at bruge en ejendomsmægler.
Dette betyder så yderligere, at du kan skære kraftigt ned i salgsprisen, hvilket så igen forøger dine chancer for at sælge din bolig hurtigere.
Læs mere om selvsalg af bolig hos Robinhus.dk

Skriv en kommentar