Sponsoreret
Det ligner en simpel opgave: gammel mørtel ud, ny mørtel ind. Men omfugning er et af de steder i byggeriet, hvor den forkerte tilgang gør mere skade end slet ingenting og hvor forskellen på et godt og et dårligt resultat ikke ses det første år, men det femte.
Kernen er mørtlens hårdhed. Ældre danske murstenshuse er ofte muret op med en blød kalk- eller kalkcementmørtel, og det er ikke tilfældigt. Den bløde fuge fungerer som husets stødpude: den optager fugt og bevægelser, og når noget skal give sig, giver fugen sig — ikke stenen. Fylder man i stedet fugerne med en hård, moderne cementmørtel, vender man forholdet om. Nu er fugen stærkere end stenen, og så tager stenen belastningen. Resultatet er afskalninger og frostsprængte sten. En skade, der er langt dyrere at udbedre end den fuge, man forsøgte at ordne.
Derfor starter ordentlig omfugning ikke med mørtlen, men med at aflæse, hvad huset oprindeligt er muret med, og matche det. Dertil kommer håndværket: fugerne skal kradses ud i tilstrækkelig dybde, så den nye mørtel har noget at bide sig fast i, muren skal forbehandles, og arbejdet må ikke udføres i frost eller bagende sol, hvor mørtlen tørrer forkert ud. “Den hårde cementmørtel føles stærk, men på et gammelt hus er det stenene, der kommer til at betale for det,” er en pointe, enhver erfaren fugemand vil nikke til.
Det er også grunden til, at omfugning bør ligge hos et firma, der har det som speciale, frem for som en tilføjelse til alt muligt andet murerarbejde. Det er vurderingen af det enkelte hus – mørteltype, stenens tilstand, fugedybde – der afgør resultatet, og den kommer af rutine med netop den opgave.
I Randers-området og resten af Midtjylland står en stor del af de ældre murstenshuse med fuger, der nærmer sig deres levetids ende. For de huse er valget af den rette fagmand vigtigere end prisen alene. Anton Dinesen i Randers er blandt de murerfirmaer, der udelukkende arbejder med omfugning af murstenshuse og det er præcis den type fokus, opgaven kræver.
Skriv en kommentar