Gode råd til dig som overvejer at blive selvstændig

Undersøgelser viser, at rigtig mange af os overvejer at blive selvstændige. Det frister at være herre i eget hus; at kunne bestemme arbejdstid og arbejdsopgaver i et andet omfang, og i det hele taget at lave noget, som du brænder for.

Er du én af de mange, der går med en iværksætter i maven, er det i bund og grund om at turde at tage springet. Det får du lidt gode råd til her.

Start stille ud

Har du en opsparing på et par millioner, kan du selvfølgelig sagtens kaste en enkelt eller to i foretagendet, men det er de færreste, der er så heldige. Derfor er det bedste råd at starte stille ud. Behold dit job i første omgang og gør al forarbejdet i din fritid. Det er alligevel forarbejdet, der ikke giver en indtægt.

Kræver dit foretagende et lokale, kan du måske starte med at rydde garagen eller kontoret. Skal du sælge noget, kan pakke og sende efter fyraften til en start.

Tag dine forholdsregler

Det er lidt at gamble at starte som selvstændig, men hvis ikke du tager chancen, ved du ikke, om det bliver en succes. Tag de forholdsregler, du kan, så ikke du gambler med hus og hjem. Især hvis der er børn i billedet. Meld dig ind i en billig a-kasse for selvstændige, skær ned på dit forbrug og sæt lidt ekstra til side i tiden op til springet.

Giv det en chance

Når alt forarbejdet er gjort, er det om at tage springet. Gå ned i tid på dit job eller sig helt op, hvis du har modet på det. Og giv så din virksomhed en helt reel chance med fuldt fokus. Rom blev ikke bygget på én dag, og det gør nye virksomheder heller ikke. Sæt nogle realistiske mål og hav en bagkant for, hvor længe du kan blive ved.

Skriv en kommentar