Hvordan finansieres et sommerhus?

Reglerne for finansiering af sommerhus afviger en smule fra, hvordan almindeligt boligkøb finansieres, hvilket er værd at være opmærksom på. Du kan ikke låne lige så meget i realkreditforeningen, men du skal stadig selv komme med en udbetaling.

Ejer du en bolig?

Hvis du i forvejen er boligejer, kan det være en udmærket mulighed at låne penge op i boligen til at finansiere sommerhuset. Det er en helt almindelig brugt metode, men det kræver dog, at du har haft din eksisterende bolig i mange år og betalt en vis sum penge af på dine eksisterende lån.

 

Lån 75% i realkreditforeningen

Modsat ved køb af fast ejendom, hvor du kan låne op til 80%, kan du kun låne op til 75%, når det drejer sig om et sommerhus. Det er dog væsentligt bedre end de 60%, der tidligere gjorde sig gældende. Vær opmærksom på, at realkreditforeningen kan have begrænsninger i forhold til beliggenhed, så du i nogle foreninger ikke kan låne mere end 60%, hvis der er tale om en mindre eftertragtet beliggenhed. Læs mere om lån på Kviklanet.dk.

 

Udbetaling på 5%

Ligesom ved køb af fast bolig, skal de øvrige procent af sommerhusets værdi finansieres via din udbetaling og et banklån. Din udbetaling skal være på minimum 5%, og de resterende 20% kan lånes i banken. Vær opmærksom på, at det er din bank, der vurderer, om du kan få lov at låne pengene. Det afgør husstandens indtægter og rådighedsbeløb.

Siger banken nej til et lån, kan du prøve en anden bank eller overveje en privat udlåner.

 

Ejerudgifter og finansiering

Først og fremmest skal du kigge på ejerudgifterne, som er de månedlige udgifter til sommerhuset. De varierer i forhold til størrelse og beliggenhed, da de dækker alle de faste udgifter i forbindelse med at eje. De faste udgifter inkluderer blandt andet:

  • Ejendomsskat
  • Ejendomsværdiskat
  • Grundejerforening
  • Renovation
  • Skorstensfejning

Ejerudgifterne skal du sammenholde med dine månedlige afbetalinger på lånet jævnfør dit budget eller dit overslag fra banken. Sammenlagt er det de månedlige udgifter du vil have til at eje sommerhuset. Dertil kommer forbrug.

 

Det skal du overveje

Når du har styr på, hvor meget du kan låne, og hvad du kan betale om måneden, skal du til det sjove: at kigge på sommerhus. Det nemmeste er at kigge online. Overvej, hvor sommerhuset skal ligge, hvor stort det skal være, hvor mange værelser du har brug for, og hvor stor en have, du ønsker.

Skriv en kommentar