Inde

Køkkengulv – Alt du bør vide

gulvafslibning priser

Valg af køkkengulv er uden tvivl noget, der kan være svært for langt de fleste boligejere. Derfor gælder det om at tage sig god tid til at undersøge de forskellige muligheder som findes.

Her på siden får du lige præcis dén information du skal bruge i forhold til at få valgt det helt perfekte gulv til køkkenet. Artiklen handler bl.a. om, hvilke typer gulve der findes, hvordan du får de bedste tilbud på køkkengulvet, hvordan du skal vælge og meget mere.

Hvis du har spørgsmål som ikke bliver besvaret i artiklen, så er du meget velkommen til at sende en kommentar via kommentarfeltet nederst på siden.


Spar mange penge: Indhent tilbud på køkkengulv via 3byggetilbud.dk

Takket være Synrgi.dks samarbejdspartner (3byggetilbud.dk) kan du indhente tre gratis og uforpligtende tilbud på dit nye køkkengulv. Som sagt er tilbuddene 100% uforpligtende, hvilket betyder, at du uden problemer kan takke nej tak, hvis de ikke lever op til dine forventninger.


Typer af køkkengulve

Der findes en håndfuld forskellige typer inden for køkkengulve. De mest populære typer er nærmere beskrevet herunder.

Trægulve

Trægulve er uden tvivl et af de mest populære materialevalg, når det kommer til gulvbelægningen i køkkenet. Den helt store fordel ved trægulve i køkkenet er, at det er uhyre flot at se på. Dog er det desværre ikke det mest praktiske valg.

Trægulve kræver forholdsvis meget vedligehold i forhold til andre gulvtyper, hvis det skal holdes flot og indbydende. Heldigvis kan du finde trægulve som er fremstillet på sådan en måde, at de faktisk er ganske nemme at vedligeholde. Dette er måske noget for dig, der ikke ønsker et traditionelt trægulv, der kræver en masse knofedt.

Er du i tvivl om, hvilken træsort du skal vælge, hvis du vil have henholdsvis et blødt eller hårdt trægulv? Se oversigten herunder.

Hårde trægulve

  • Ask
  • Bambus
  • Bøg
  • Eg
  • Teak

Bløde trægulve

  • Fyr
  • Gran 

Vinylgulve

Den helt store fordel ved at vælge et vinylgulv til køkkenet er, at du får et uhyre slidstærkt gulv. Vinyl er et materiale som virkelig kan holde til meget, hvilket harmonerer perfekt i forhold til køkkenet, hvor bruger rigtig meget tid.

Udover at være slidstærkt, så er denne gulvtype også meget blød og komfortabel at gå på. Derudover er det uhyre nemt at vedligeholde. Du skal blot sørge for at vaske det med en våd moppe af og til. En anden stor fordel ved denne type gulv er, at det fås i mange forskellige afskygninger og varianter. Det vil altså sige, at der er rig mulighed for at finde et gulv som passer perfekt til din nuværende indretningsstil i hjemmet.

En lille ulempe ved vinylgulve kan være det bløde materiale. Bordben kan godt afgive mærker i gulvet pga. blødheden. Dog kan dette undgås ved at flytte bordet et par centimeter en gang om måneden eller måske når du gør rent. 

Linoleumsgulve

Linoleum er et 100% naturmateriale. Denne gulvtype til køkkenet er perfekt for dig, der gerne vil have et slidstærkt gulv, der samtidig er uhyre nem at rengøre og vedligeholde.

Derudover er linoleumsgulve også et ganske godt valg, hvis du er på jagt efter et gulv, hvor skidt og snavs ikke er særlig tydeligt. Ligesom med vinylgulve, så fås linoleumsgulve også i mange forskellige afskygninger.

Optimal vedligehold af linoleumsgulve består af støvsugning og efterfølgende gulvvask med linoleumspleje.

Klinker

Klinkegulve er også et meget populært valg blandt danske boligejere. Den helt store fordel ved klinker er uden tvivl udseendet. Et klinkegulv er uhyre smukt at se på. Derudover er klinkegulvet også meget nemt at vedligeholde og ikke mindst holde rent.

Den vel nok største fordel er, at du har en stor frihed i forhold til designmuligheder. Der findes et væld af forskellige klinketyper samtidig med, at nedlægningsmønstrene kan tilpasses 100% efter dit behov. Ulempen ved denne gulvtype er ikke overraskende prisen. Et flot klinkegulv koster mange penge, men du får til gengæld også en masse værdi for den pris du betaler.

Sådan vælger du det perfekte køkkengulv

Herunder bliver du præsenteret for en række overvejelser du med fordel kan gøre dig i forhold til bestræbelserne på at få valgt det perfekte køkkengulv. Der er mange ting du skal overveje, inden du endegyldigt kan beslutte dig for, hvilket køkkengulv du ønsker.

Overvej et slidstærkt gulv

Som du nok allerede ved, så er køkkenet et af de rum, der bliver brugt absolut mest i den gennemsnitlige bolig. Derfor kan det godt betale sig at vælge et ekstra slidstærkt køkkengulv.

Fordelen ved det slidstærke gulv er, at det alt andet lige kan holde i længere tid. Det betyder, at du ikke behøver at udskifte gulvet før om lang tid. Det slidstærke gulv er altså et økonomisk og praktisk valg.

Hvordan er lysindfaldet?

Hvordan er lysindfaldet i dit køkken? Det er i den grad noget du bør finde ud af, inden du beslutter dig for at vælge det endelige køkkengulv. Lysindfaldet kan nemlig have en stor betydning for, hvordan et gulv opfattes.

For at finde ud af, hvilken gulvtype der passer bedst til dit køkken, anbefales det at bestille en række vareprøver hjem. På den måde kan du se, hvordan gulvene klarer lysindfaldet. Det er i øvrigt en god ide at bestille så stor en vareprøve som mulig. På den måde har du nemmere ved at skelne de forskellige gulvtyper fra hinanden. 

Store rum kan klare en urolig gulvoverflade

Hvis du er så heldig at have et stort køkken, så skal du vide, at du med fordel kan vælge et køkkengulv med en mere urolig gulvoverflade. Det store rum har nemmere ved at klare uroligheder i forhold til det mindre rum.

Har du et mindre køkken, er det bedst at vælge et køkkengulv som er mere homogent i udtrykket – for eksempel ensfarvet over det hele. Det giver dig et mere balanceret køkken.

Neutralt eller pangfarver?

Der findes et væld af forskellige motiver og farver, hvad angår køkkengulve. Hvis du gerne vil holde det klassisk og stilfuldt, så anbefales det at vælge neutrale farver. Vil du omvendt gerne skabe noget mere liv og have et mere moderne køkken, så kan et pangfarvet køkkengulv være lige noget for dig.

Få hjælp af en boligstylist/indretningsekspert

Hvis du er på helt bar bund, hvad angår valg af køkkengulv, så kan det på det kraftigste anbefales at kontakte en boligstylist/indretningsekspert. Han eller hun kan meget hurtigt og effektivt hjælpe dig med at finde nogle gulvtyper som er ideelle for dit køkken. På den måde slipper du selv for at skulle gøre de store overvejelser, når det nye gulv til køkkenet skal vælges.

Skriv en kommentar