Når du skal vælge lamper til køkken eller køkken-alrum, er det vigtigt, du træffer den rette beslutning. Måske tænker du, at en lampe da bare er en lampe, men så må vi heldigvis skuffe dig og meddele, at du bliver klogere lige herunder.
Vi har nemlig samlet en håndfuld vigtige råd til dig, der ønsker at vælge den helt rette lampe til dit køkken. Vi kigger derfor både på, hvordan du skal fordele belysningen i forskellige dele af køkkenet, hvordan du vælger den rette pære, samt hvordan du vælger mellem de forskellige lampetyper.
Derudover har vi nøje udvalgt seks smukke og ikoniske lamper til køkken eller køkken-alrummet, som du kan se billeder af og læse mere om lige herunder:
Nedenstående lamper kan købes hos Lampemesteren.dk
Juicy Pendel
Den første lampe på listen er denne rå og samtidig elegante pendel fra Salto & Sigsgaard. De to prisvindende designere Kasper Salto og Thomas Sigsgaard skabte i 2011 denne moderne loftslampe, som passer perfekt ind i de fleste danske køkkener og køkken-alrum.
Designet har været 100% i fokus hos duoen, da de skabte pendlen, og det ser man tydeligt på lampens flotte helhedsudtryk. Den kontante farve går igen, og de rene linjer løber helt fra toppen af lampen, ned over konussen og breder sig ud over lampeskærmen.
Det giver et samlet indtryk af stilren stålsikkerhed, og de bløde former supplerer det rå og barske udtryk godt.
I bunden af pendlen er Juicy udstyret med et honeycombfilter, der først og fremmest forhindrer blænding, men som derudover sørger for at koncentrere lyset effektivt. Dette skaber følelsen af en varm og behagelig belysning, som du får stor glæde af, når mørket falder på, og lyset tændes i køkkenet.
Juicy Pendel fås i farverne sort eller hvid, og du kan vælge følgende størrelser:
- Ø435 mm
Caravaggio Pendel
Ønsker du en loftlampe til køkkenet, som forener det maskuline og feminine perfekt i sit design, så er denne pendel fra Caravaggio perfekt til dig.
De karakteristiske pendler fra Caravaggio blev designet af Cecilie Manz tilbage i 2005, hvor de fik deres indtog på det internationale marked.
Lampeskærmen er udformet i en elegant og stilren, feminin form, som smelter sammen med det maskuline ophæng over lampen. Du får her en tidsløs pendel i et moderne design, som samtidig formår at bevare de klassiske linjer for loftslamper.
Ledningen er betrukket med tekstil, som giver det klassiske touch til lampens helhed.
Denne Caravaggio pendel lyser koncentreret nedad, og samtidig sørger åbningen i toppen af lampen for, at lyset også trænger op og oplyser både ledning og ophæng varmt og elegant.
Caravaggio Pendel fås i farverne delvis sort, hvid eller helt sort, og du kan vælge følgende størrelser:
- Ø110 mm
- Ø165 mm
- Ø258 mm
- Ø400 mm
- Ø550 mm
PineApple
Her på tredjepladsen finder du denne skønne og vidunderlige pendel i poleret akrylstel, som skaber et helt unikt touch til dit køkken eller køkken-alrum.
Lampen er omhyggeligt designet af Frank Kerdil, som har kredset for detaljen og skabt en tidsløs og enestående loftslampe.
PineApple pendellen kan tilmed anvendes som både gulvlampe eller bordlampe, og du kan selv variere eller kombinere med flere lamper, præcis som du ønsker i netop dit køkken.
Selve designet er udført med firkantede polyesterplader, som skaber en spændende effekt, der givet lampen sit ananaslignende udtryk.
Du vil med garanti imponere både venner og familie, når de kommer på besøg og ser dit valg af lamper til køkken eller køkken-alrum.
Med din PineApple pendel vil du ikke opleve et skarpt og koncentreret lys, men derimod en mere diffust og spredt belysning i rummet.
PineApple lampen fås i farverne medium hvid (du kan vælge andre størrelser og modeller, som fås i andre farver), og du får denne lampe i størrelsen:
- Højde: 400 mm
- Diameter: 500 mm
Milano Kobber loftslampe
Er du mere til den gode gammeldags stil, vil du elske denne Milano loftslampe fra I.DL. Lampen er lavet i en smuk kobberfarve, som bringer det klassiske look ind i det moderne skandinaviske køkken.
Denne pendel er lavet i stål med en indvendig porcelænsfatning, som skaber et smukt samlet udseende. Lampen lyser nedad og giver en koncentreret belysning, som passer perfekt over spisebordet eller arbejdsbordet i køkkenet.
Den blanke overflade genspejler rummets andre detaljer og øvrige indretning, og du vil opleve en spændende lyseffekt fra denne Milano pendel, når mørket falder på og lampen tændes.
Du får en 3 meter lang ledning med, når du bestiller lampen, således at du nemt og hurtigt kan montere den med det samme. Ledningen er i en neutral sort farve, og den er betrukket med stof.
Milano Kobber loftslampen fås i farven bronze, og du modtager lampen i størrelsen:
- Højde: 190 mm
- Diameter: 190 mm
Discoco Plafon loftslampe
Hvis du ønsker det ypperste inden for lamper til køkken og køkken-alrum, skal du tage et nærmere kig på denne Discoco Plafon loftslampe.
Lampen er designet af Marset Barcelona, og den er som skabt til ethvert stilrent og moderne dansk hjem. Denne pendel er loftslampen i Discoco-serien, som byder på et væld af spændende lamper i smukke designs, som passer til ethvert rum i hjemmet.
Discoco Plafon loftslampen er idéel til at hænge op i køkkenet, da den skaber en spredt og samtidig koncentreret belysning, som præger køkkenet på en varm og hyggelig måde.
Designet er udformet med 35 hvide cirkler, som er overfladebehandlet med lak. Dette giver lampen et helt unikt udseende i sig selv, og selve belysningen er eventyrlig. Du monterer lampen direkte i loftet, hvorfra den lyser opad såvel som ned og skråt ned til alle sider.
Discoco Plafon loftslampe fås i farven hvid, og du kan vælge mellem følgende størrelser:
- Ø530 mm
- Ø800 mm
Swirl lofts- og væglampe
Den sjette og sidste køkkenlampe på listen er denne utrolig smukke Swirl lofts- og væglampe fra Le Klint. Lampen er nøje udformet med svungne lameller, som skaber et fantastisk drømmende udtryk. Både lampen og belysningen er elegant og varm, og du kan med fordel hænge den op på væggen eller i loftet i dit køkken.
Le Klint’s Swirl lampe er i sig selv et pragteksemplar på kreativt og godt håndværk, og lampeskærmens udformning vidner om en stolt og dygtig designer, der vil forene det klassiske med det moderne.
Selve lampens form sørger for, at lyset fra lampen bliver fordelt jævnt og flot ud i rummet, hvormed den oplyser både loft, vægge og gulve. Oplev selv, hvordan Swirl loftslampen bringer harmoni og personlighed ind i dit køkken, når de mørke efterårs- og vinteraftener trænger sig på.
Swirl lofts- og væglampe fås i farven hvid, og du kan vælge lampen i følgende størrelser:
- Ø370 mm
- Ø600 mm
- Ø750 mm
Ovenstående lamper kan købes hos Lampemesteren.dk
Hvilken lampetympe skal jeg vælge?
Når du skal vælge dine næste lamper til køkken eller køkken-alrum, er det vigtigt, at du ikke kun tænker i lamper, men derimod også tænker i lys.
Lampen er i sagens natur skabt for at kaste lys over rummet, men rigtig mange danskere glemmer desværre tit at tænke over selve belysningen i deres valg af lamper.
Grunden til, at valg af belysning er så vigtig, er, at du sagtens kan finde frem til en pæn og æstetisk lampe, som passer godt ind i resten af din køkkenindretning, men hvor selve belysningen bare overhovedet fungerer.
Dette er en skam og bør undgås. Derfor får du herunder tre huskeregler og definitioner på belysning, som du kan tage med i dit valg af lamper til køkken, køkken-alrum eller andre rum i hjemmet:
Spredt lys
Ønsker du et spredt lys, som oplyser mere eller mindre tilfældigt og generelt, skal du vælge en lampe, hvor skærmen ikke er meget smal eller lukket.
Hvis du udelukkende har lamper, der giver koncentreret belysning, vil du opleve, at dit køkken fremstår mere snævert og småt.
Spred lyset vidt og bredt, og du vil få en mere varm fornemmelse af rummet.
Koncentreret lys
Hvis du ønsker at kunne målrette belysningen til arbejdsbordet eller spisebordet i køkkenet, skal du vælge lamper med koncentreret lys.
Det kan også være nødvendigt med rettet og koncentreret lys til de dele af køkkenbordet, du bruger til selve madlavningen.
For at få koncentreret lys, skal du f.eks. vælge lamper, hvor skærmene er relativt smalle og lukkede, så lyset koncentreres nedad mod det, du ønsker belyst.
Opadrettet lys
For at skabe en mere varm og hjemlig belysning i dit køkken, er det vigtigt, at du ikke udelukkende vælger nedadrettet, koncentreret lys, men derimod også supplere med f.eks. gulv- eller væglamper, som lyser opad.
Dette er med til at få dit køkken til at virke større og mere rummeligt, når mørket trænger sig på.
Sørg for at variere i dine lamper
Vi danskere har en klar tendens til at prioritere nedadrettet belysning, når vi vælger lamper til vores hjem. Og dette er egentlig lidt underligt og også rimelig forkert, hvis formålet er at skabe rummelighed og hygge i køkkenet eller køkken-alrummet.
Hvis du udelukkende vælger nedadrettet belysning, når du vælger lamper til køkken eller køkken-alrum, vil der nemlig ske det, at rummet kommer til at fremstå mindre, end det er. Du vil få en fornemmelse af, at der ikke er særlig højt til loftet, og i det hele taget vil rummet virke mere sammenpresset.
Dette problem klarer du nemt ved at variere i dit valg af lamper til køkkenet. Sørg for at kombinere lamper med nedadrettet belysning med lamper, som lyser opad, målrettet på bestemte detaljer såsom vægur eller billeder, og ikke mindst en eller flere lamper med spredt belysning.
Det er vigtigt at forstå, at vi ofte opholder os mange timer ude i køkkenet – og især hvis der er tale om et køkken-alrum, vil både arbejde, samvær, lektier og madlavning foregå i rummet, og derfor skal belysningen også være ideel til alle situationer og behov.
Du skal f.eks. bruge koncentreret belysning til arbejdspladser i køkkenet, hvor der skal arbejdes, laves lektier eller snittes grøntsager og lignende. Derudover skal du bruge generel og spredt rumbelysning, som dels får rummet til at virke større og dels mere hyggeligt og stemningsfuldt.
Sådan vælger du den rette pære
Når du skal vælge pære til dine køkkenlamper, skal du primært tage stilling til tre ting: Lumen, Ra-værdi og Kelvin. Vi kommer nærmere ind på alle tre værdier om et øjeblik.
Men først er det vigtigt at slå fast, at siden glødepærerne så så småt er ved at brænde ud og forsvinde fra markedet, er der endnu større grund til at træffe en grunding beslutning og vælge en ordentlig pære, da der kan være stor forskel på de nye alternativer.
Du skal i øvrigt huske på, at formen på pæren kan have indvirkning på lampens samlede udtryk, hvis pæren er synlig. Har du en højthængende væglampe med opadrettet lys, vil du formentlig ikke kunne se pæren og kan derfor være mere eller mindre ligeglad med dens form.
Har du derimod en loftslampe med nedadrettet lys, vil du nemt kunne se pæren – og da er det vigtigt, at pærens form matcher lampens.
Ud over formen på pæren, skal du som sagt også tage stilling til følgende tre ting, når du vælger pære:
- Lumen – Lumen er pærens lysstrøm. Denne værdi angiver, hvor meget lys, pæren udsender. Med andre ord: Jo højere lumen, desto kraftigere lyser pæren op. Dette skal du tage højde for, hvis du f.eks. ønsker en dæmpet og lav belysning – så skal du ikke vælge en pære med meget høj lumen.
- Ra-værdi – Ra-værdien er en værdi, som angiver selve pærens evne til at gengive farver. Almindeligt dagslys er vores udgangspunkt og har en Ra-værdi på 100. Ønsker du, at dine lamper til køkken eller køkken-alrum skal kunne gengive farver så korrekt og livagtigt som muligt, skal du vælge pærer med høj Ra-værdi.
- Kelvin – Kelvin er den værdi, som angiver farvetemperaturen i lyset fra pæren. Vælger du en høj farvetemperatur (en høj Kelvin-værd), vil lyset være koldere. De gamle traditionelle glødepærer havde generelt en farvetemperatur på 2.700 Kelvin.
Gode belysningsråd når du holder fest
Hvis du skal holde fest, kan du med fordel tænke lidt kreativ med henblik på at få skabt en ekstra god stemning. I den forbindelse er det oplagt at hænge lyskæder op. Fordelen ved at hænge lyskæder op er, at du ikke behøver at ”pille” ved den nuværende belysning. Du tilføjer blot noget ekstra som er med til at gøre belysningen mere imødekommende og hyggelig. Du kan læse meget mere om brugen af lyskæder her.
Opsummering
Nu er du blevet meget klogere og bedre klædt på til at vælge de rette pærer og lamper til dit køkken. Når vi opsummerer hele guiden, kan vi koge den ned til følgende råd:
- Varier dit valg af lampetyper i køkkenet.
- Vælg en pærer, som skaber den belysning, du ønsker.
- Sørg for at tænke lys frem for lampe, når du skal vælge.
Skriv en kommentar