Det er ikke svært at male sin lejlighed, men det tager tid, og hvis du skal have et godt resultat, skal du gøre det rigtigt. Du kan selvfølgelig også vælge, at få en professionel maler til at male lejligheden.
Hvis du gerne vil friske din lejlighed op, eller du skal male den, inden du fraflytter, kan du nemt og hurtigt få klaret det. Det kræver bare, at du følger nogle simple tips og tricks.
Få 3 gratis tilbud på maling af lejlighed her
Når du skal male, skal du altid sørge for at flytte så mange ting og møbler ud af rummet som muligt. Derudover skal du spartle hullerne fra billeder og lamper og sørge for at vaske vægge og lofter med grundrens og derefter rent vand.
Til sidst skal du gennemgå lejligheden og lappe alle revner i væggen og langs med loftet med en acrylfugemasse. Giv derefter vægge og lofter en omgang grunder også kaldet mikrodispers. Så er du klar til at male.
Mal med både pensel og malerrulle
Når du skal male et rum, skal du både bruge en pensel og en malerrulle. Med penslen maler du først rundt i kanten cirka ti centimeter. Derefter maler du den store flade med malerrullen. Sørg for at have rigeligt med maling på rullen. Det er vigtigt, at de kanter, du har malet med pensel, ikke når at tørre, inden du maler med rullen, da det ellers vil være tydeligt, at de to kanter overlapper.
Du skal altid male loftet, før du går i gang med væggene. Når du maler loftet, er det vigtigt, at du maler i lysets retning. Det vil sige, at du maler frem og tilbage i forhold til, hvor vinduet er. Hvis du maler på tværs af vinduet, vil det være tydeligt at se, når solen står lige på.
På væggene skal du køre rullen oppe fra og ned, når du har malet hele væggen. Det vil give det mest ensartede udtryk. Få flere gode råd i denne video:
Priser på maling af lejlighed
Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad det vil komme til at koste dig i maling at male din lejlighed. Det kommer naturligvis helt an på, hvor stor den er. Malingen er dog ikke det eneste, du skal købe. Også afdækningsfolie, grundrens og grunder er nødvendigt, hvis du vil sikre dig det bedst resultat.
Et godt tip til at spare nogle penge på maling er, at du lægger pensler og malerrulle i en plasticpose, som du lukker godt til, når du stopper med at male i længere tid. Det kan være for at holde frokost eller for at holde fyraften. Pensel og rulle kan sagtens holde sig fugtig indtil næste dag.
Derved sparer du maling. For der kan være op til en liter maling i en malerrulle. Det kan derfor blive til mange penge i længden, at du ikke renser malerrullen, hver gang du stopper med at male.
Hvis du gerne vil slippe for alt besværet med at male, kan du få en professionel maler til at stå for det. Du kan ofte få det gjort til nogle meget rimelige priser, hvis din bolig passer til et af malermesterens pakketilbud. Sørg dog altid minimum for 3 tilbud fra forskellige malermestre. Dem får du nemmest, ved at gå ind på 3byggetilbud.dk og benytte deres tilbudstjeneste.
Skriv en kommentar