Ude

Nedsivningsanlæg

nedsivningsanlæg

I løbet af de seneste par årtier er et nedsivningsanlæg blevet mere og mere udbredt i de danske landområder. Grunden til dette er, at det mange steder i landet ikke kan betale sig at kloakere.

I samarbejde med 3byggetilbud.dk kan vi tilbyde dig tre gratis og uforpligtende tilbud på et nedsivningsanlæg.

I denne artikel kigger vi nærmere på nogle af de ting, der er værd at vide, hvis du står over for at skulle etablere dit eget nedsivningsanlæg. Det kan være, du er blevet påbudt af din kommune at få etableret et anlæg.

Eller måske bor du i et landområde, hvor ejendommen ligger tæt placeret på hav, vandløb, grundvandsindvindingsområder eller lignende, hvormed du bliver nødt til at etablere en nyere form for nedsivningsanlæg i modsætning til de gamle septiktanke.

Hvad er et nedsivningsanlæg?

Et nedsivningsanlæg bruges til at lede dit spildevand ned i jorden på en miljøvenlig måde. For en del år siden brugte du stort set kun septiktanke, men disse førte til al for meget slam og skadelige stoffer i de danske åer, søer og i havet.

Et nedsivningsanlæg bruges dermed til at aflede dit spildevand på en måde, så naturen ikke tager nær så stor skade af processen.

Et spildevandsanlæg består grundlæggende af tre komponenter: Først og fremmest består anlægget af en bundfældningstank, som holder skidt, snavs og skadelige stoffer væk fra nedsivningen. Dernæst består anlægget af en pumpebrønd og fordelerrør. Pumpebrønden leder dit spildevand hensigtsmæssigt videre ud i rørene. Når vandet så når fordelerrørene, siver det lige så stille og roligt ned i jorden, efter det er blevet renset for alle de ting, vi ikke ønsker i vores grundvand.

Du skal dog være opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at etablere dit nedsivningsanlæg oven på jorden. Dette kan være nødvendigt, hvis grundvandsstanden på din grund er så høj, at vandet ikke når at renses ordentligt, inden det når ned til grundvandet.

Sådan finder du det bedste tilbud på et nedsivningsanlæg

3byggetilbud.dkDu skal bruge en autoriseret kloakmester til at ordne etableringen af dit nedsivningsanlæg. Når du skal finde en kvalificeret leverandør til opgaven, så er det nemmest og billigst at gå på nettet.

Der findes efterhånden en håndfuld dygtige udbudstjenester, som sørger for at indhente f.eks. 3 gratis og uforpligtende tilbud til dig på en given opgave.

Når der er tale om en håndværksmæssig opgave som denne – etablering af et nedsivningsanlæg – så er vores samarbejdspartner 3byggetilbud.dk, Danmarks største formidler af byggeopgaver, værd at nævne.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på et nedsivningsanlæg

Du indtaster blot din opgave og beskriver den så godt som muligt. Herefter sender 3byggetilbud.dk opgaven i udbud blandt deres udvalgte, autoriserede kloakmestre. Firmaerne konkurrerer så internt om at vinde din opgave, hvilket sikrer dig den højeste kvalitet til den billigste pris.

Når du skal ansøge hos kommunen om at få lov til at etablere dit nedsivningsanlæg, så kan du også få hjælp af kloakmesteren til alt papirarbejdet. Han hjælper med udfyldelsen af ansøgninger mv. og tage sig af alt ansvaret mht. papirgangen.

Sådan vedligeholder du dit nedsivningsanlæg

Hvis du inden for nærmeste fremtid skal have etableret et nedsivningsanlæg, så kender du formentlig allerede til tømning af dine septiktanke eller bundfældningstanke. Det samme gør sig gældende med bundfældningstanken i dit nedsivningsanlæg.

Tanken skal tømmes en gang hvert år, således at der er god plads til at bruge anlægget optimalt i det kommende år.

gravearbejde

Et nedsivningsanlæg kræver en del gravearbejde

Desuden kan der opstå og ophobe sig rester af slam og skidt i dine fordelerrør. Disse skal dermed også renses og holdes rene. Dette klarer du nemmest ved at få dem spulet igennem ca. en gang hvert andet år – også gerne oftere.

Sidst, men absolut ikke mindst, skal du også sørge for at få en professionel til at tilse dit pumpesystem i ny og næ. Det er nemlig yderst vigtigt, at systemet kører optimalt, og at pumpen ikke er forhindret i at arbejde pga. slam og rester – alternativt kan pumpen ikke føre spildevandet ordentligt ud i fordelerrørene.

Så længe du sørger for at foretage disse enkelte vedligeholdelser en gang imellem, så kan dit nedsivningsanlæg faktisk holde helt op til 40 år med fuld effektivitet. Det er med andre ord en ganske lille investering, du gør dig, så længe du vedligeholder anlægget optimalt.

Udvælg 2-3 steder på grunden

priser på nedsivningsanlæg

Priser på nedsivningsanlæg afhænger meget af, hvilket kloakfirma du har taget kontakt til

Inden du får et firma ud til at gå i gang med opgaven, kan det være en god idé at udvælge et par steder på din grund eller i din have, hvor du kunne tænke dig at få etableret dit nedsivningsanlæg.

Der kan nemlig være forskellige faktorer, der spiller ind og gør, at du måske ikke kan etableret anlægget der, hvor du først havde tænkt dig. Derfor kan det være en god idé med et par havearkitektoniske alternativer.

Etablering med eller uden kommunen?

Når du skal etablere dit nedsivningsanlæg, så kan du vælge at gøre det selv, eller du kan tilmelde dig kommunens forsyningsselskab, hvorefter kommunen varetager etableringen og vedligeholdelsen af anlægget eksklusiv bundfældningstanken.

Læs mere om afstandskrav ved etablering af nedsivningsanlæg

Det er dog ikke alle kommuner, som tillader, at du kan få lov til at varetage opgaven selv. Mange kommuner tillader det dog, og hvis det er tilfældet i din kommune, så kan du typisk få lov til at vælge mellem at lade kommunen stå for opgaven, eller du kan stå for etableringen selv eller f.eks. gå sammen med din nabo.

Nedsivningsanlægget er en billig løsning ift. afledning af spildevand

Når kommunen banker på døren med et påbud om, at du skal få etableret et nedsivningsanlæg, så behøver du ikke at gå i panik. Du har nemlig hele to år til at få udført opgaven, og det koster heldigvis ikke alverden. Et nedsivningsanlæg er faktisk den billigste løsning til afledning af spildevand. Så længe du har mulighed for at etablere sådan et anlæg, så er det klart at foretrække for de fleste boligejere i Danmark.

For at opsummere dette afsnit kan man sige, at det er lettere at lade kommunen stå for etablering og drift af anlægget, men også meget dyrere på sigt. Selve etableringen af anlægget alene er ofte billigere for dig, end hvis du skal betale tilmeldingsgebyr til kommunens forsyningsanlæg.

Har du selv fået lavet et nedsivningsanlæg?

Har du selv fået etableret et nedsivningsanlæg, eller har du planer om det i nær fremtid? Smid meget gerne en kommentar med en sjov anekdote eller nogle gode råd i kommentarfeltet herunder.

På den måde kan du være med til at gøre opgaven lettere for andre boligejere, som skal til at anlægge et nedsivningsanlæg nu eller i fremtiden.

Skriv en kommentar