Diverse

Nyt toilet – hvad skal man vide?

nyt toilet

Et toilet er ikke længere bare et toilet. I dag findes toiletter i alle prisklasser og i et hav af forskellige variationer, med forskellige funktioner og design. Et toilet skal holde i mange år og derfor er det rigtig vigtigt, at man vælger det helt rette. Derfor er der en række overvejelser, der bør gøres, før man vælger sit nye toilet. Både farve, form, design, vandlås-type og meget meget mere. Læs videre her og se hvad du skal være særligt opmærksom på at overveje, før du anskaffer dig dit nye toilet.

Der findes mange forskellige modeller og de har hver især deres funktioner. Det kan derfor være svært at gennemskue, hvad der passer perfekt til dine behov – og din bolig. Hvis du er i tvivl, både om hvilken løsning der passer bedst til jer, og om hvordan du skal gribe selve monteringen an, så kan det være en god idé at kontakte en professionel VVS installatør. For dig der bor i Sorø, Ringsted, Ugerløse eller omegn, så står Sorø VVS klar til at hjælpe med enhver VVS-opgave. De er professionelle fagfolk der kan hjælpe dig med at finde den helt rette løsning.

Væghængt eller gulvstående?

Et af de store spørgsmål er, hvorvidt det nye toilet skal være væghængt eller gulvstående. Den overordnede forskel er, at det væghængte er nemmest at gøre rent, mens det gulvstående toilet er nemmest at reparere. Derudover er der også forskelle i hvordan de monteres af en blikkenslager.

Det gulvstående toilet er det klassiske valg, der også ofte er billigere og nemmere at montere end det væghængte toilet, idet de fleste badeværelser allerede er indrettet til et gulvstående toilet med afløb. Der findes i dag et stort udvalg af gulvstående toiletter, der har moderne designs og er gjort ekstra rengøringsvenlige, men prisen er naturligvis derefter.

De væghængte toiletter er yderst populære i dag, både på grund af, at de bruger mindre plads og er mere rengøringsvenlige. Desuden giver de et lettere og moderne udtryk til badeværelset. Hvis du vil have et væghængt toilet skal du være opmærksom på, at cisternen i et væghængt toilet er indbygget i væggen, så selve toilettet kan monteres direkte på væggen. Det kræver som regel et hulrum på cirka 20 centimeter bag det væghængte toilet. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan få et væghængt toilet selvom du ikke har det anbefalede hulrum. I mange tilfælde vil man blot bygge en kasse ud fra væggen, så cisterne kan indbygges.

Hvad skal du ellers være opmærksom på?

Når du har valgt det rette toilet skal du tænke på placeringen på badeværelset. Selve toilettet fylder som regel 65-70 centimeter i dybden og omkring 35 centimeter i bredden. Der findes i dag mange forskellige toiletter og derfor kan disse tal variere. Derudover skal du også beregne plads både foran og rundt om toilettet, så det er til at komme til. Som tommelfingerregel skal der være cirka 110 centimeter foran toilettet, men det er muligt at klare sig med mindre ved begrænset plads.

Toiletter fås i mange forskellige farver, men det klassiske valg er hvidt porcelæn. Hvis du køber et hvidt toilet, så er det vigtigt at sikre, at toilettets hvide farve matcher den hvide farve, som for eksempel dit badekar og din vask har. På den måde får du det mest sammenhængende udtryk på badeværelset.

Skriv en kommentar