Når det begynder at blive koldt om efteråret, lukker vi døre og vinduer og er ikke meget for at åbne dem igen. Det gør, at vores hjem ofte får et meget dårligt indeklima, fordi vi glemmer at lufte ud. Om sommeren sker det helt naturligt, når vi har døre og vinduer stående åbne på grund af det gode vejr, men om efteråret og vinteren er vi nødt til at huske os selv på at gøre det.
Som udgangspunkt bør du altid lufte ud to gange i løbet af døgnet. De fleste gør det morgen og aften, da det er der, de er hjemme. Derudover kan det være nødvendigt for dig, at du lufter ekstra ud, hvis du for eksempel er i gang med at lave mad. De to daglige udluftninger vil være med til at give dig et meget bedre indeklima.
Indeklimaet er meget vigtigt for, hvordan du har det. Hvis der er et dårligt indeklima i dit hjem, kan det for eksempel føre til, at du ofte får hovedpine. Det kan være meget ubehageligt for dig.
Luftfugtigheden stiger i vores hjem om efteråret og vinteren
Luftfugtigheden i dit hjem bør ligge på 40-45 %, men i mange hjem ligger den på 60-80 % om vinteren, fordi der ikke bliver luftet nok ud. Det gælder både steder i Nordsjælland som Gentofte og Lyngby og i andre dele af landet. Når det kommer til indeklima, er det et nationalt problem, at vi ikke er gode nok til at lufte ud, selvom de i steder som Hellerup typisk har råd til at investere i nogle bedre ventilationsløsninger. Det kan f.eks. være hos Lysgaard Vinduer & Døre.
Der er mange forskellige grunde til, at luftfugtigheden stiger om vinteren og efteråret. Først og fremmest opholder vi os mere inden døre. Derudover er vi også mere tilbøjelige til at lave varm mad indenfor. Hvor vi om sommeren ofte griller udenfor og tilbereder en let salat ved køkkenbordet, vil der om efteråret og vinteren være fokus på noget nærende og mættende mad, der kan give os noget varme i den kolde tid. Det er også med til at gøre, at der kommer en højere luftfugtighed.
Udluftning afhjælper kondens på vinduerne
I mange hjem er der et stort problem med, at der danner sig kondens på vinduerne. Det kan være med til at gøre det svært at se ud, men kondensen kan også stå og ødelægge karmen på vinduet. Det er derfor vigtigt, at du sørger for, at der ikke er kondens på vinduerne.
Kondensen opstår, fordi luften udenfor er koldere end luften inde i huset. Det vil derfor typisk være om efteråret og vinteren, at du er plaget af kondens på vinduerne. Mange oplever, at lige så snart de tænder for varmen, begynder der at danne sig kondens på ruderne.
Hvis du står med det problem, er det igen vigtigt for dig, at du får luftet ordentligt ud. Ved at lufte ud fjerner du en del af fugtigheden fra luften. Det gør, at der ikke vil danne sig så meget kondens.

Skriv en kommentar