Annonce

Trykimprægneret træ – Det skal du vide

trykimprægneret træ

Er det farligt at bruge trykimprægneret træ?

Nej, du kan sagtens bruge trykimprægneret træ. Derfor anvendes det også mange. Det kan være til sandkasser til børn, udvendig beklædning på både huse, carporte, skure, sommerhuse, cykelskure og meget mere. Imprægneringen sikrer, at dit træ holder i længere tid, også selv om det kommer i kontakt med jord.


SØGER DU TILBUD PÅ TRYKIMPRÆGNERET TRÆ?

Se tilbud ved at klikke her


I dag er den kemi, der bruges til at fremstille trykimprægneret træ i Danmark, langt mindre belastende for miljøet, end den var for bare ganske få år siden. Danmark har nemlig indført et forbud mod at imprægnere træ med kreosot, arsen og krom. Som udgangspunkt ved du derfor, at hvis du køber træ, der er imprægneret i Danmark, så er træet ikke nær så skadeligt for miljø eller mennesker, som hvis du køber træ, der er importeret. Læs Miljøministeriets håndbog om trykimprægneret træ: https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2000/87-7944-496-2/pdf/87-7944-300-1.pdf

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skal købe trykimprægneret træ?

  • Du skal aldrig bruge trykimprægneret træ indendørs. Men når det du vil bygge udendørs, kan få den mindste antydning af jordkontakt, så er det trykimprægnerede træ det optimale at bruge.
  • Køb udelukkende trykimprægneret træ, som er mærket med NTR-mærket (Nordisk Træbeskyttelses Råds mærke), eller træ der er imprægneret ud fra de europæiske standarder DS/EN. Hvis du køber træ med et af disse mærker, er du garanteret, at træet skader både miljøet og brugeren mindst muligt.
  • Vælg træ i den rigtige træklasse. Når du skal købe trykimprægneret træ, kan du vælge mellem flere forskellige klasser: A (som er velegnet til at være i jord og ferskvand, og som er velegnet til fundamenter), AB/GRAN (som er velegnet til vind og vejr, men ikke er velegnet til jordkontakt) og M (som er velegnet til at være i salt havvand og derfor kan anvendes til badebroer, fortøjningspæle og lignende).

Kræver det særlige forholdsregler at arbejde med trykimprægneret træ?

  • Når du saver i trykimprægneret træ, er det en god ide at bruge en støvmaske. Dette gælder for så vidt også, når du saver i al mulig andet træ. Så slipper du for at indånde træstøv og eventuelle kemikalier, som kan skabe irritation i åndedrætsorganerne.
  • Brug handsker, når du arbejder med imprægneret træ, især hvis træet er importeret. Udenlandsk træ kan indeholde krom, som kan give overfølsomhedsreaktioner.
  • Bortskaf altid rester af trykimprægneret træ på genbrugsstationen eller indsamlingsordningen i din kommune

Skal jeg overfladebehandle trygimprægneret træ?

  • Trykimprægneret træ, der anvendes udendørs, bliver gråt med tiden, og der kan opstå ridser i overfladen. Hvis du ønsker at forlænge det imprægnerede træs levetid, så kan du med fordel behandle overfladen med træbeskyttelse eller maling.
  • Vælg en dækkende behandling for at forlænge beskyttelsesevnen.
  • Du behøver ikke at grunde trykimprægneret træ mod råd og svamp. Det er allerede klaret med imprægneringen. Du kan dog med fordel grunde træet en enkelt gang for at få malingen til at hæfte bedre.
  • Læs mere om overfladebehandling af trykimprægneret træ i håndbogen ”Træ 57”, som du finder her: http://www.traeinfo.dk/publikationer-2/laes-online/traehaandboger/

Skriv en kommentar