Tips & Råd

Vinterklargøring af bil

vinterklargøring af bil

Vinteren nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at din bil skal vinterklargøres – og hvordan gør du så det?

Det kan du få svar på i denne artikel, hvor vi ser nærmere på, hvordan du gør din bil helt klar til vinterens kolde og barske vejr.

Få vinterdæk på bilen inden vinteren for alvor rammer

Noget af det vigtigste du skal sørge for er at få vinterdæk på din bil. Det kan ikke nævnes for mange gange, hvor vigtigt det er. Uden vinterdæk står du og dine medtrafikanter meget dårligt i trafikken, hvis frosten og sneen hersker. Så sørg for at få skiftet til vinterdæk i god tid!

Få ryddet op i din bil

Vidste du godt, at aviser og lignende i bilen samler fugt, når det fryser uden – og det kan på sigt skade interiøret? Derfor er det en god ide at få ryddet op i din bil, så den er helt klar til vinteren.

Har du revner i ruden? Få skiftet den hurtigst muligt!

Det er ikke lovligt at køre rundt med revner i ruden. Derudover vil der også være stor risiko for, at revnen vokser, når frosten begynder at komme. Derfor anbefales det at få sat en ny rude i bilen hurtigst muligt.

Smør bilens låse

Hvis du også hader at stå en kold vintermorgen og ikke kunne komme ind i din bil pga. en frosset lås, så bør du smøre dine låse allerede nu. En smurt lås har ikke så nemt ved at fryse sig fast som en usmurt.

Dog er langt de fleste biler i dag udstyret med en fjernlås, hvilket betyder, at det er de færreste som kommer til at kæmpe med dette problem.

Refleksvest, hue, vanter, skovl og andet nødgrej er vigtigt

Hvis du skulle ske at køre fast eller blive fanget i en snestorm, så er det meget vigtigt, at du har en refleksvest, hue, vanter, skovl og andet nødgrej klar i bilen. På den måde er du rustet til det værst tænkelige: Nemlig at være fanget inde i en kold bil.

Har du overvejet en undervognsbehandling?

Det kan være en god ide at få ordnet din undervogn inden vinteren, så den er 100% klar til frost og kulde. På den måde minimerer du risikoen for alvorlige skader, der kan koste dig dyrt.

Læs mere om undervognsbehandlinger her.

Skriv en kommentar