Drømmer du om at tilbringe dine weekender og ferier i et nybygget sommerhus? Så kan du godt begynde at glæde dig til at dykke ned i udvalget af muligheder for at realisere dine fantasier. Hos udbyderne af sommerhuse finder du et væld af designmuligheder, som omfatter eksempelvis længehuse og vinkelhuse. Du har samtidig mulighed for at få hjælp til hele byggeprocessen frem til den dag, du flytter ind i dit nye, topmoderne fritidshus.
Frihed til at holde fri
Overalt i Danmark findes der smukke sommerhusområder, og du har uden tvivl allerede gjort dig masser af forestillinger om de hyggelige timer, du vil tilbringe i dit nye sommerhus og i de skønne omgivelser. Med et nybygget sommerhus får du fuld frihed til at nyde dagene i godt selskab med børn, venner og familie og behøver ikke at bruge masser af tid på at renovere og istandsætte et ældre hus. Byg sommerhus hvis du gerne vil undgå de mange arbejdsferier og –weekender i fremtiden. Så er et nyt og moderne hus lige sagen for dig.
Sommerhuse til alle behov
I Danmark er der efterspørgsel på alt fra det lille sommerhus i klassisk nedtonet stil, som giver et ideelt udgangspunkt for oplevelser i naturen, til den store luksuriøst indrettede feriebolig med al tænkelig komfort. Det gælder, hvad enten sommerhuset er til eget brug eller til udlejning. Derfor er der mange alternativer at vælge imellem på markedet, lige meget om du ønsker et sommerhus på eksempelvis 60 eller 200 kvadratmeter.
På baggrund af et stort udvalg af grundtyper er det muligt at skabe det sommerhus, som I drømmer om i netop din familie. For det er ingen hemmelighed, at vi alle har forskellige ønsker til rammerne for vores fritid. Smag og behag varierer, og behovene ændrer sig også gennem livet. Hele processen med at sammensætte indretningen og udforme huset er for de fleste samtidig en stor fornøjelse i sig selv.
Din byggegrund er en vigtig medspiller i valget af sommerhus, for du har sandsynligvis allerede ved købet af grunden forelsket dig i udsigten over havet, en bestemt beplantning eller lyset over træerne, når solen går ned. Derfor er det en god idé at søge inspiration i det brede udbud af huse, der varierer i udtryk og stil og kan tilpasses byggegrunden på forskellige måder.
Priser og økonomi når du bygger
Økonomisk kan der være god fornuft i at starte forfra og bygge nyt. Et nybygget sommerhus er moderne, topisoleret og dermed energibesparende. Det betyder også, at det er anvendeligt til ophold året rundt og har en behagelig temperatur både sommer og vinter. Samtidig sparer du selvfølgelig udgifterne til renovering og vedligeholdelse.
Priser på at bygge nyt sommerhus spænder bredt og afhænger af dit valg af type og model. Dine præferencer med hensyn til størrelsen på huset, valg og tilvalg af materialer i indretningen og graden af ekstra luksus spiller også ind. Endelig har det betydning for prisen, om du gerne selv vil varetage noget af opbygningen og indretningen af huset, eller du foretrækker at overtage det fikst og færdigt.
Læs også: Punktfundament til sommerhuse

Skriv en kommentar