Ude

Facademaling

facaderenovering

I denne artikel kan du blive meget klogere på facademaling. Derudover kan du finde den fornødne viden om de populære malingtyper, så du har det bedste udgangspunkt, inden du gør dit køb.

I forlængelse heraf kan du finde en overskuelig oversigt over de mest anvendte malingstyper samt få ideer til, hvor du kan indhente relevante og billige tilbud på din maling til facaden.

Se gode tilbud på facademaling hos Malgodt.dk

Værd at vide om facademaling

Der er utrolig mange fordele forbundet ved at male facaden. Udover at det er en god løsning, så er det vigtigt, at du vælger den rette type maling til opgaven, så du kan nyde godt af de mange positive fordele. Der findes mange forskellige typer maling, som du kan bruge til din facade. Derfor kan du med fordel gøre dig overvejelser om, hvilken type maling der passer perfekt til netop din opgave, inden du gør dit køb – så er du sikker på, at din facade får den bedste behandling.

Når du har valgt maling til facaden, så husk aldrig at male direkte på facader, der står i ren mur. Dette skyldes blandt andet, at de monterede teglsten og mørtelfuger har forskellige egenskaber med dertilhørende sugeevne. Dette kan eksemplificeres ved de helt gamle teglstenshuse, hvor materialerne ikke er velegnet til at kunne bære et lag maling.

facademaling tilbud og pris

Hos Malgodt.dk kan du finde et stort udvalg af facademaling til gode priser

Ydermere skal du være opmærksom på, at der kan opstå problemer med facader, hvor fugerne er trukket tilbage i forhold til stenene. I forlængelse heraf kan der ophobe sig fugt i fugerne, hvilket kan medføre frostsprængninger samt kan malingen skalle af over tid.

I enkelte tilfælde kan mure, hvor fugen er påført i plan med stenenes yderside, godt males hvis murværket vel og mærket er i god stand og der ikke tidligere har været problemer med fugt. Er dit hus af nyere dato, så skal du være opmærksom på, at garantien hos nogle producenter bortfalder, hvis du maler murværket udvendigt.

Hvilken type maling skal du bruge til facaden?

Som overskriften fint indikerer, så kan det være svært at finde ud af, hvilken type maling der er den rigtige til facaden. Der findes et hav af forskellige typer malinger, så hvad skal du helt præcist vælge? Faktum er, at typen af maling du vælger afhænger af forskellige faktorer som eksempelvis murens og facadens tilstand, fugtforhold samt hvilken virkning du søger at opnå med henblik på udseendet.

Skal du have malet en blank mur, så vil acrylplastmaling og olieemulsionsmaling være de to ideelle typer maling til opgaven. Derudover er det vigtigt, at malingen er så diffusionsåben som overhovedet muligt. Det betyder, at den fugt, der trænger gennem muren, kan slippe ud af malingslaget. Vælger du en type maling med en ikke-eksisterende diffusionsåbning, så kan fugten hobe sig op i fundamentet, hvilket får malingen og puds til at løsne sig.

Læs også: Maling af facade: Sådan får du den bedste pris!

Derudover er det en god huskeregel, at teglmure med pudset og behandlet overflade mindst er to år gamle, før du påfører malingen ellers risikerer du hvide aftegninger på facaden som i fagsprog kaldes for saltudblomstringer.

Når du er på udkig efter maling er det vigtigt, at du altid vælger god kvalitet og følger producentens anvisninger til punkt og prikke. Er malingen god? Så har den et højt pigmentindhold og dækker derfor bedre.

Hvad ved vi indtil videre om facademaling?

  • Du får mange positive fordele ved at benytte en facademaling
  • Der findes forskellige typer maling – husk altid at vælge maling med høj pigmentindhold
  • Valg af facademaling afhænger af murens og facadens tilstand
  • Acrylplastmaling og olieemulsionsmaling er de to ideelle typer facademaling
  • Husk malingen skal være diffusionsåben – så undgår du fugt og får et bedre indeklima

Acrylplastmaling

facade acrylmalingDenne type maling er en af de mest almindelige former for facademaling. Acryl er opløst i vand, hvilket gør malingen langtidsholdbar, smudsafvisende og robust overfor alt slags vejr. Derudover giver acrylplastmalingen en god diffusionsåbning, hvilket naturligt leder fugten ud.

Acrylplastmaling kan bruges oven på beton, puds og cementpuds. Det vigtigt, at underlaget er fast og at du husker at rense grundigt, inden du påfører malingen. Acrylplastmaling giver en jævn og dækkende overflade og du kan købe malingen i forskellige farver. Acrylmaling findes i mange forskellige varianter.

Olieemulsionsmaling

olieemulsionsmalingDenne type facademaling kan ligesom acrylplastmalingen, fås i mange forskellige farver. Olieemulsionsmaling giver også en diffusionsåben og vaskbar overflade. Et karakteristisk træk ved denne type facademaling er det kalket udseende der forekommer på facaden, efter malingen er tørret ind.

Olieemulsionsmaling er suveræn til at hæmme skimmel, mug og har din facade ikke tidligere været behandlet, så kan du normalt grundmale med en fortyndet maling først.

PP Silikatmaling

silikatmalingDenne type facademaling består af silikoneharpiks opløst i vand. Silikoneharpiks, der er i PP silikatmaling, kan minde meget om den almindelige silikatmaling, men forskellen er, at PP silikatmalingen er mere vand- og smudsafvisende. Derudover får du med denne type facadebehandling en mere diffusionsåben type maling. Du kan med fordel benytte silikatmaling til ubehandlede mure.

Cementpulvermaling

Udover acrylplastmaling, så vinder cementpulvermaling også stigende popularitet hos os danskere, når det kommer til facademaling. Denne type maling kan købes i pulverform, som skal røres op med vand. Cementpulvermaling er let at påføre og kan med fordel benyttes på fugtige mure.

Vil du undgå, at cementpulvermalingen tørrer for hurtigt? Så vand med fordel muren inden, du påfører malingen. I forlængelse heraf er cementpulvermalingen vandafvisende og egner sig bedst til mineralske underlag såsom beton.

Få et tilbud på din facademaling

Der findes forskellige leverandører, hvor du kan finde den facademaling som passer perfekt til din opgave. En af de mere populære forhandlere på markedet, er Malgodt.dk, hvor du blandt andet har mulighed for at få 200 kr. i kontantrabat, når du opretter dig som kunde hos dem.

Derudover kan du med fordel lade dig inspirere af de mange video-guides på deres hjemmeside, hvor du kan finde hjælp til de mest efterspurgte typer opgave – deriblandt facademaling.

Prisen på de forskellige typer facademalinger varierer efter opgavens omfang. Acrylplastmaling kan fås fra 229 kroner for 1 liter og dækker ca. 9m2.

Olieemulsionsmaling kan fås i de traditionelle hvide 3 liters spande, hvor prisen ligger på 379 kroner som har en rækkeevne til ca. 7-10m2 pr. liter.

Silikatmaling kan fås for 100 kroner pr. liter, hvis du køber den store spand, som har en rækkeevne på 4-6 m2 pr. liter. Ved silikatmaling skal du huske vigtigheden i, at påføringstemperaturen er minimum +10 grader ellers absorberes det ikke ordentligt.

Det er i øvrigt en god ide at dække af, inden du påbegynder malearbejdet. I den forbindelse er det værd at bruge pap og affaldssække. Dette kan du finde til gode priser hos BilligEmballage.dk.

Skriv en kommentar