Inde

Spartling af loft

spartling af loft

Det er ikke svært at spartle et enkelt hul i loftet. Det kræver straks noget mere, hvis du skal spartle samlingerne i et helt nyt gipsloft. I begge tilfælde er det dog vigtigt, at du gør det ordentligt eller får en professionel til at gøre arbejdet for dig.

Det er vigtigt, at du spartler dit loft, inden du går i gang med at male det. Det er lige meget, om det er et nyt loft eller et ældre loft, hvor der for eksempel er huller fra, at du haft lamper hængt op. Lige meget hvad skal det spartles, så loftet fremstår jævnt og glat, når det er blevet malet. Det vil give det bedste og flotteste resultat.

Få 3 gratis tilbud på spartling af loft

Spartling af huller i loftet

Har du haft en lampe hængende i loftet, er det vigtigt, at du får spartlet hullet over, inden du maler. Det gør du ved, at du først spartler en gang, hvor hullet bliver fyldt op med spartelmasse. Derefter lader du det tørre. Det tager cirka seks timer. Så spartler du oven på det.

Når den anden omgang spartel er tør, sliber du på det, så det bliver ensartet i forhold til resten af loftet. Du kan bruge sandpapir i korn 100. Det kan du gøre ved håndkraft. Du starter med at slibe kanten af spartelmassen og derefter midten. Til sidst maler du oven på spartlen med en pensel. Så kan loftet males med en rulle.

Se flere tips og tricks her:

Spartling af nyt loft

Har du fået et nyt gipsloft, der skal males for første gang, er det vigtigt, at du får spartlet loftet ordentligt. Du skal starte med at spartle samlingerne mellem gipspladerne. Derefter skal du komme papirremse på. Det er en slags tape, der er med til at forstærke samlingerne. Hvis der ikke er papirremse på samlingerne, kan spartelmassen revne, når huset bevæger sig. Oven på papirremsen kommer du et nyt lag spartelmasse.

Når du har spartlet, er det vigtigt, at du lader spartelmassen tørre fuldstændig. Derefter skal du slibe let på spartelmassen, inden du kan gå i gang med at male med rulle. Få flere tips her:

Pris på spartling af loftet

Prisen på at spartle loftet afhænger fuldstændig af, hvor stort et loft du skal have spartlet. Er det et lille loft, vil det typisk ikke koste meget. Er loftet helt nyt, skal du dog regne med, at det koster noget mere, end hvis der var tale om en opspartling af et gammelt loft.

Hvis du ikke selv har mod på at spartle, eller du gerne vil være sikker på at få et professionelt resultat, der bliver pænt at se på fremover, bør du få en professionel maler til at gøre det. Er du interesseret i at få tre tilbud på opgaven, kan du kontakte 3byggetilbud.dk. De har stor erfaring med at finde frem til dygtige, lokale malermestre, der kan tilbyde dig en god pris på opgaven.

Både spartelmasse, papirremse og sandpapir kan købes nede i byggemarkedet. Du skal være opmærksom på, at der findes flere forskellige former for spartelmasse, hvorfor du skal købe en spartelmasse, der kan bruges til loftet.

Læs også: Maling af loft

Skriv en kommentar